CBRE Denmark

Multiple industries

118 followers

Om CBRE

CBRE blev grundlagt i 1906 i San Francisco og er siden vokset til at være verdens førende erhvervsejendomsrådgiver. Vi rådgiver ejendomsbesiddere, investorer og lejere om alt fra ejendomsstrategi til ejendomsoptimering, herunder køb, salg, finansiering, udlejning, administration samt værdiansættelse. Vores kundekreds spænder vidt fra små lokale handelsdrivende og enkeltmandsvirksomheder til store internationale virksomheder med milliardomsætninger.

CBRE er et Fortune 500 selskab og er noteret på New York Stock Exchange. CBRE oplever fortsat stor vækst og har i dag mere end 70.000 medarbejdere fordelt på mere end 400 kontorer i godt 60 lande verden over. Vi har to kontorer i Danmark, hvoraf kontoret i København er det største med omkring 60 medarbejdere, mens 8 kolleger arbejder på kontoret i Aarhus. 

I Danmark har vi været repræsenteret i snart 20 år og vi betragtes i dag som branchens største full-services erhvervsejendomsrådgiver. Vi er kendt som værende både professionelle, erfarne og blandt de mest vækstende rådgivere af investeringsejendomme.

At arbejde hos CBRE

CBRE Denmark arbejder i en flad struktur med afdelinger, der beskæftiger sig med vidt forskellige ting indenfor erhvervsejendomme. Vi arbejder i et åbent kontormiljø, hvor vi bestræber os på at have så meget samarbejde mellem afdelingerne som muligt. 

Vores medarbejdere er byggestenene til vores succes, og med vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund er alle med til at bidrage på hver sin front. Vi bestræber os på at tiltrække branchens allerdygtigste medarbejdere, der kan bidrage til vores fælles mål og ikke mindst sætte samarbejde og virksomhedens succes over sin egen.

Hos CBRE ligger vi vægt på at have glade medarbejdere og vi sørger for, at der er en god balance mellem arbejdsliv, studieliv og privatliv. Vi holder flere sociale arrangementer i vores onsdagsklub, hvor vi sammen deltager i forskellige kulturelle oplevelser. Vi har to årlige personalefester i form af en sommerfest og julefrokost. Derudover hygger vi os hver fredag med et glas vin, inden vi går på weekend.